
AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser og er korte uddannelser, som primært henvender sig til faglærte og ufaglærte. Undervisningen indeholder både teori og praksis, og du kan tilrettelægge uddannelsen på fuldtid og deltid, alt efter hvad der passer bedst ind i din hverdag. AMU-kurser er kompetencegivende, og nogle af kurserne giver merit til erhvervsuddannelser – så AMU kan være en hurtig vej mod dit mål! AMU består af kortere kursusforløb, som man kan stykke sammen efter behov og lyst, så de kan passes ind i et arbejdsforløb. Alle AMU-kurser giver et uddannelsesbevis, hver gang man gennemfører et forløb.
AMUs kurser giver drømme liv
AMU byder på en lang række af forskellige uddannelsesforløb indenfor mange forskellige temaer. For eksempel kan man som uddannet pædagog bygge videre på sin viden om specialpædagogik. Hermed kan man sikre sig nogle specialkompetencer, som er guld værd i en eventuel videre jobsøgning. AMU giver mulighed for ny viden, inspiration og erfaringsudveksling mellem grupper, der arbejder inden for samme område. Hvis du drømmer om at arbejde med børn og unge, tilbyder AMU en række kurser i pædagogisk arbejde. Her kan man blandt andet fremme sin viden om interkulturel pædagogik eller om anbragte børns udvikling. Der er stor sandsynlighed for, at AMU byder på et kursus, der passer til dine drømme og ambitioner. AMU passer både til dem, der ønsker at udvikle sine egne kompetencer af lyst, og til dem, der har behov for at tage et kursus for at komme videre i uddannelsesforløbet.
Klik her og læs mere om AMU-kurser